Billejeforsikring

  • Der er forsikring med i din billeje hos Fire Hjul, men du kan mod betaling vælge at sænke den angivne selvrisiko ved bookingen, og altså inden du har afhentet din lejebil.

    Udlejeren har i overensstemmelse med reglerne i færdselsloven tegnet en kaskoforsikring på bilen.

    Ved almindelige hændelige uheld som eksempelvis punktering, hvor der rekvireres hjælp, sker det for lejers egen regning.

    Du kan nedsætte din selvrisiko på eventuelle skader fra 10.000 kroner pr. skade til 5.000 kroner pr. skade for varevogne og flyttebiler samt 3.000 kroner pr. skade for personbiler, hvis du altså ved lejens start har købt selvrisiko-forsikring på 125 kroner pr. dag.

    Det er lejeren og eventuelt medlejeren, der hæfter solidarisk for selvrisikoen. Der kan i udsatte områder ud fra Fire Hjuls vurdering ikke tegnes nedsættende selvrisiko.  

  • Bliver lejebilen beskadiget under lejeperioden, er det vigtigt, at Fire Hjul kontaktes med det samme. Er skaden sket uden for åbningstiden, skal SOS Dansk Autohjælp kontaktes.

    Som lejer er du ansvarlig for eventuelle skader under hele lejeperioden, og det samme gælder, hvis det er en tredjepart, der er skyld i skaden.

    Du vil blive opkrævet for skaderne, hvor beløbet selvfølgelig afhænger af forsikringer, den eventuelt tilkøbte nedsættelse af selvrisiko samt skadens omfang.

    Ved en skade opgøres antallet af skader samt skadesbeløb af udlejeren, og indbetalingen sker straks herefter fra lejerens side. Derefter vil modregningen ske, så snart omfanget af skaden er opgjort af forsikringsselskabet. Det gælder, hvad enten skaden er tilført af lejer, medlejer og/eller tredjemand.

    Bøder i forbindelse med fart- og parkeringsafgifter står lejeren helt og holdent for. Det gælder alle lovovertrædelser, der sker, i den udlejede bil. Modtager udlejeren ubetalte parkeringsbøder uden at have fået det at vide, tillægger udlejer 1.000 kroner i gebyr for håndteringen.

    Er bilen ført i overensstemmelse med samtlige betingelser, dækker Fire Hjul ansvar, kasko og tyveri.

    Ved modtagelsen af køretøjet erklærer du, at du har undersøgt køretøjet for eventuelle skader. Du bør efter afhentning straks oplyse, om der er skader på udlejningsbilen, som ikke allerede er opført i skadesoversigten. Så undgår du unødig opkrævning af selvrisiko efter endt billeje.

  • Vores køretøjer kan være udstyret med GPS, hvilket giver os mulighed for til enhver tid at lokalisere det udlejede køretøjs position, hvis dette skal bruges til forsikringsselskaber og politimyndigheder.

Læs mere om vores biludlejning.

Vores aftaler inkluderer altid

  • Forsikring
  • Nye og driftsikre biler
  • Danmarks billigste priser
  • Aflevering 24 timer i døgnet
  • Intet depositum v. betaling med kreditkort